Der var engang, hvor man ved folketingsvalg afgav sin stemme ved at møde op på byens torv, række hånden i vejret ved en given kandidat og så håbe på det bedste. Det kaldte man dengang for åbne afstemninger. Meget har ændret sig siden den gang. I Danmark er stemmeafgivningen i dag nemlig blevet hemmelig. Det er den fordi, at vi afgiver vores stemmer på det, der hedder stemmersedler. På en stemmeseddel må man kun sætte ét kryds og hvis man sætter mere end ét, så er stemmesedlen ugyldig. Man kan dog også vælge at stemme blankt.
I Danmark er man stemmeberettiget (eller man har stemmeret), når man er dansk statsborger, har haft bopæl i Danmark og er fyldt 18 år. Når du opfylder disse kriterier, har du valgret til folketingsvalg, folkeafstemninger, europaparlamentsvalg, kommunalvalg og andre valg.
Sådan foregår det, når man skal stemme
Når vi danskere skal møde op og stemme (man får angivet et sted i ens kommune, hvor man skal stemme på sit valgkort), skal vi gøre en række ting. Først og fremmest skal vi aflevere vores valgkort til valglisteføreren. Dernæst skal man oplyse sin fødselsdato, hvorefter valgføreren krydser én af på valglisten. Derfra får man udleveret en stemmeseddel, som dermed er din ”adgangsbillet” til at må gå ind i stemmerummet og sætte sit kryds på den, som man ønsker at stemme på. Man kan enten stemme på et parti eller på en kandidat.
Når vi stemmer i Danmark, er det som tidligere nævnt, hemmeligt. Det betyder også, at man i hvert stemmerum er afskærmet. Man må absolut heller ikke vise sin stemmeseddel til nogen. Så når man har været inde i stemmerummet, tager man sin stemmeseddel og afleverer den i en forseglet stemmekasse. Man lader ikke andre se, røre eller afgive ens stemme.
Hvis man er forhindret i at møde op på valgdagen, kan man i stedet gøre brug af dét, som hedder at brevstemme. Dette er en måde, hvor man kan sikre sig, at alle danskere kan deltage i folketingsvalget på lige vilkår; nemlig at alle har mulighed for at stemme (hvis man altså er stemmeberettiget). Nogle danskere kan være forhindret, fordi de befinder sig i udlandet eller fordi de skal opereres eller generelt er syge. Når man brevstemmer, får man oplyst et sted, hvor man kan brevstemme. Dette er typisk på borgerservicecentre.
Hvad er en ugyldig stemmeseddel?
En stemmeseddel er ugyldig, når den er blank, altså når der ikke er sat noget kryds eller når man ikke tydeligt kan se, hvad en given person har stemt på eller hvis der er tegnet, skrevet eller tegnet symboler på stemmesedlen i stedet for at sætte et kryds. Når man laver andre symboler end krydset, kaldes det for særpræg. Så siger man, at stemmesedlen har fået særpræg.
Stemmesedlernes regler
På stemmesedlerne skal der være et særskilt felt for hvert parti, der har kandidater opstillet i storkredsen. Derudover skal felterne være adskilt fra hinanden, hvilket skal markeres med en fed og vandret streg. Som om det ikke var skrappe regler nok, er der endda også regel om, at den fede og vandrette streg, som angiver hvor det øverste felt begynder, skal være dobbelt så fed, som de øvrige fede og vandrette streger. Når stemmesedlerne printes, skal de printes på hvid karton eller svært papir med en overordnet gramvægt på mindst 120 g/m2. Derudover skal stemmesedlerne indeholde to anbragte knæk, så de kan foldes sammen, når de skal nedlægges af vælgerne i stemmekassen. Dette er også med til at skjule, hvad man har stemt fra andre. Derfor er der altså nogle strenge krav til, hvordan stemmesedlerne skal printes og laves.
